På denne side kan du få et kort indblik og en forklaring på de enkelte dele omkring stråtaget.

 

 Beskrivelse af arbejdsgangen.

Alle kan lære at tække tag, men det er ikke alle der bliver dygtige tækkemænd. Kort fortalt skal man nemlig have øjemål, snore vaterpas og andre måleværktøjer kan ikke bruges til meget i tækkefaget så det er vigtigt at man kan se om det man nu laver også er lige, eller i hvert fald, lige nøjagtigt så skævt så det passer til resten af huset.

Når jeg bliver bestilt til at udskifte et stråtag er min første opgave at sikre mig et parti tækkerør der passer til opgaven. Er det en stor tagflade hvor der er højt til tagskægget accepteres større og kraftigere rør end til en lille tagflade.

Når vi så modtager tækkerørene er vi klar til at gå i gang.

Første opgave er at finde de korteste rør til tagskægget, ( Korte rør giver et godt spænd samt sikre et fornuftigt slidlag ). Hvis der ikke er så mange korte kan det nogle gange være nødvendigt at sortere hele læsset eller medbringe nogle fra et andet parti.

Herefter kan vi sy første række fast. Vi starter for neden og tager som regel hele husets bredde af en gang. I de næste 2 rækker samt vindskeder og ved kviste anvendes de mest lige og koniske rør, dette er vigtigt fordi de ligger tæt sammen og derved  bliver det sværere for vinden at få fat og blæse hul.

Tagskæg, vindskeder, kviste o.l. er mest udsatte for vind og vejr så her er det vigtigt at man er særlig omhyggelig.

Resten af læsset skulle herefter gerne være rimelig ens og kan lægges på i den rækkefølge som de nu kommer op på taget.

Skulle der i læsset være nogle rør der er meget lange og kraftige kan disse med fordel anvendes til skotterender.

Det er også vigtigt at de rør der anvendes i de sidste rækker ikke er for korte da toppene herfra bukkes om og derved gør taget tæt kippen.

Når de sidste rør er lagt og toppene er bukket om kan vi så lægge rygning og sluttelig pudses tagfladen af dvs. vi går hele taget efter , fjerner ujævnheder samt spor efter tækkebom m.m. Til sidst rettes vindskeder og tagskæg .

 

Rydning / Mønning.

Rygning , mønning  ( kært barn har mange navne) eller hvad folk nu vælger at kalde den øverste afslutning på taget synes jeg bør have et kapitel for sig selv.Afhængig af hvor man befinder sig i landet vil rygningen altid kendetegne egnen. I dag afsluttes de fleste tage med hønsenet som fyldes op med halm eller andet materiale. Dette materiale er ofte til diskussion blandt tækkemænd. De fleste tækkemænd hævder at det rigtige er havrehalm. Min holdning er dog at man til enhver tid har benyttet det materiale som man havde i umiddelbar nærhed af ejendommen dvs. at inde i landet blev anvendt halm, ved kyster blev anvendt tang på den jyske vestkyst blev brugte man lyng osv. Grunden til at man ofte anvendte havrehalm skyldes nok at havre halmen ikke opsuger væske i lighed med byg og hvede og da man førhen havde heste på gårdene dyrkede man de fleste steder havre, da halmen ikke kunne anvendes til strøelse i staldene blev det naturligvis anvendt til rygningshalm, for intet skulle gå til spilde dengang.Jeg selv benytter hundegræshalm som er en hø sort som er kraftig i strået, min erfaring er at denne dette materiale holder 2-3 år længere en havren.

taekke1Rygning med net og halm. Her er påsyet et galvaniseret hønsenet til af fastholde halmen. Denne type rygning findes i stor udstrækning på den jyske vestkyst her har man dog anvendt lyng i stedet for halm.

 

 

 

 

 

taekke2Rygning med halm og kragetræer. Denne rygning er nok den   mest udbredte. Den findes i hele landet. Dog er der forskel på hvilken type halm der benyttes. Kragetræer er oplagt for at fastholde halmen. Denne rygning ses også med net , her ligger kragetræerne kun på som pynt. Denne rygning vil jeg beskrive nærmere længere nede på siden.

 

 

 

 

taekke3Tysk rygning  eller Lollandsk rygning. Her ser vi en rygning lavet af tækkerør. Rørene er vendt med rod enderne opad og spændt op imod hinanden. Denne rygning har som navnet antyder sin oprindelse i tyskland og blev indført i Danmark dengang Lolland Falster var i tysk len.

 

 

 

 

taekke4Spids rygning. Udføres på samme måde som den lollandske rygning , her er rørene dog samlet så rørenderne samles i smid fra begge sider.

 

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             

Fagudtryk.

Kerre.= 1 bundt tækkerør (1 neg ).Værktøjskassen. 

Valm.= ( hertil kommer billede )

Svolle.=Buet vindue i stråtag

Skotrende.= indvendigt hjørne ved sammenføjning af to bygningerimage4051

Trave.= 20 kerre tækkerør

Skalke.= Kileformet forlængelse af spær

Sugfjeld.= Bræt fastgjort på enden af bjælkelaget til anlæg af tagskægimage4071

Vindskede.= Side kanterne på stråtaget

Tagskæg.=  Underkanten på stråtag

Kragetræ.= Egetræs kryds til fastholdelse af halm på rygning

Mønning = Rygning

Slidlag. = Tykkelse på det lag strå der ligger oven på bindetrådene. Slidlaget tykkelse angiver tages holbarhed.

Værktøj :

 

Tækkemandens værktøjskasse er ikke så overfyldt som man ser hos andre håndværkere, i hvert tilfælde ikke når han er i gang med at lægge selve stråtaget. En spøjs fyr bemærkede engang at vi ikke brugte andet end en akku boremaskine samt en mobiltelefon. Det er dog ikke gjort med det, afhængig af hvilken sy-metode der anvendes skal der flere ting til. Jeg selv anvender en metode hvor taget skrues fast, dette er efterhånden ved at være  den mest udbredte metode.

 

Til dette kræves:taekkearbejdet

Akku boremaskine

Lang bits

Klapbræt

Sækkebindertang

Samt kniv el. bidetang

 

Der er stadig nogle tækkemænd der fortsat sværger til den gamle metode ( som også er den metode jeg selv startede med at lære) hvor taget syes fast med gennemsyning rundt om lægten.

Hertil skal man bruge:

Krumnål

Lige nål

Klapbræt

Kniv

Universaltang ( til at stramme med ).

 

Vi har undertiden opgaver hvor der kræves at taget syes på gammeldags facon , feks. Fredede bygninger,  og man kommer ikke udenom at der går lidt nostalgi i den når vi får fat i vores gamle arbejdsredskaber.

Før i tiden var det alm. At de fleste tækkemænd selv lavede deres værktøj. I dag kan de fleste redskaber anskaffes hos forskellige forhandlere.